Billeje Sydafrika

Introduktion

Sydafrika er beliggende i det ekstreme syd af det afrikanske kontinent. At rejse gennem Sydafrika er et stort eventyr. Landskabet varierer fra bjergområder til ørkner og tropiske sletter. Temperaturer er behagelige hele året rundt og generalt set er der ikke meget nedbør. Sydafrika er et mangfoldigt land i mere end en forstand. Skelet mellem rige og fattige er fortsat meget stor og der er adskillige befolkningsgrupper.

Historie

Sydafrika er et af de ældste arkæologiske områder i Afrika. Fund er blevet dateret millioner af år tilbage. Landet var beboet af forskellige befolkningsgrupper, som f.eks. Khoi og San. De anses for værende Afrikas ældste indbyggere.

I 1652 grundlagde hollænderen Jan van Riebeeck en koloni i Sydafrika. Kolonien var ment til at opbevare forråd og tilhørte Forende Østindiske Selskab (VOC). Mange skibe anvendte kolonien som en rasteplads på deres vej østpå. Senere flyttede familier til dette afrikanske land og kolonien begyndte at ligne en landsbrugskoloni. Foruden hollændere kom også tyskere, franskmænd og skottere til Sydafrika. I løbet af det hollandske styre var der mangel på arbejdskraft. For at løse dette problem blev slaver bragt til landet fra Indonesien, Madagascar og Indien. De indfødte befolknings kultur blev ødelagt af kolonisterne.

I 1795 kom briterne til Sydafrika. De ville være sikre på at landet ikke faldt i franske hænder. I 1797 opnåede de kontrol over den sydvestlige spids af Afrika: Kap Det Gode Håb. Snart forbød briterne slaveri. En periode af uro efterfulgte. Mange landmænd flyttede længere ind i landet og ville grundlægge egne republikker. En afrikansk etnisk gruppe, zuluerne, oprørte imod dette og formåede at jage landmændene væk. Lidt tid senere formåede briterne at genvinde kontrol over zuluernes terræn.

I slutningen af det 19. århundrede blev diamanter og guld opdaget. Disse opdagelser stimulerede den økonomiske vækst og begyndte en bølge af immigration. Nye kolonister kom til landet og den indfødte befolkning blev kuet endnu mere. Boorerne (efterkommere af bl.a. hollændere, franskmænd og tyskere) oprørte mod det britiske styre flere gange. Disse oprør blev kaldt Boor-krigene. Boorerne kendte terrænet godt og brugte guerrilla taktik. Til sidst blev de besejret af de britiske tropper.

I 1902 blev en aftale nået. Briterne vandt kontrol over alle republikkerne og skoler blev beordret til at undervise i engelsk. Ikke-hvide havde ikke stemmeret: dette var grundlaget for hvad der senere ville blive kendt som  Apartheid. Boorerne oprørte endnu en gang; de nægtede at lære engelsk. Afrikaaner sproget var begyndt at blive udviklet.

I 1910 blev Den Sydafrikanske Forening skabt, hvilken forende republikkerne Kap Koloni, Natal, Orange Freestate og Transvaal. Louis Botha blev landets første premierminister. Sammen med Jan Smuts grundlagde han Det Sydafrikanske Parti. I 1934 sammensluttede dette parti sig med Det National Parti og blev Det Forenede Parti. Partiet faldt fra hinanden ved udbruddet af 2. verdenskrig. Foreningen støttede Storbrittanien men Det Nationale Parti støttede Nazi-Tyskland. Efter 2. verdenskrig formåede højrefløjspartiet (Det National Parti) at vinde magten i Sydafrika. Dette parti ville forøge raceadskillelse (Apartheid). Farvede mennesker havde få rettigheder. Sorte politiske organisationer blev bandlyst. I 1960 blev Sydafrika selvstændigt. Landet var en republik. De farvede mennesker oprørte flere gange imod Apartheid. Regeringen svarede igen med vold og mange mennesker blev dræbt. Mange af de der gik imod Apartheid blev smidt i fængsel. En af dem var en ung mand kaldt Nelson Mandela, som først ville blive løsladt 27 år senere.

Der var megen opmærksomhed for Apartheid udenlands. Adskillige lande nægtede at gøre forretning med Sydafrika. I 1990 kollapsede den sydafrikanske regering. Apartheid blev nedlagt. Nelson Mandela fra ANC (Afrikanske Nationale Kongres) blev den helt store vinder af det nye valg. Han blev Sydafrikas første sorte præsident.

Udenlandshandel startede op igen og Sydafrika blev medlem af FN. Helbred og uddannelse blev også forbedret. Idag er ANC fortsat det styrende parti i Sydafrika. Til trods for de mange forbedringer står landet ansigt til ansigt med dyb fattigdom, kriminalitet og voksende AIDS epidemier.

Samfund og kultur

Sydafrika har næsten 45 millioner indbyggere. Mangfoldighederne i kulture, sprog og religioner er karakteristikken ved dette land. 3/4 af befolkningen er sort. Disse indbyggere tilhører adskillige etniske grupper. Med fem millioner mennesker er zuluerne den største etniske gruppe. Andre store sorte grupper er nord-sotos, syd-sothos, xhosas, tswanas, swasis og vendas. Mindre end 14% af befolkningen er hvid. De er efterkommere af koloniske immigranter (bl.a. hollændere, tyskere, franskmænd og britere). Den gennemsnitlige forventede levetid er højere hos den hvide end hos den farvede befolkning. Næsten 9% af befolkningen er udgjort af farvede mennesker. De er efterkommere af de afrikanske og asiatiske slaver fra tiden hvor hollænderne styrede landet. Samfundet er opdelt: halvdelen er mere tiltrukket af de hvide indbyggere, mens den anden halvdel føler sig tættere knyttet til den sorte befolkning. Omkring 3% af den sydafrikanske befolkning er af indisk oprindelse. De er erfterkommerne af kontrakt arbejderne der kom fra Britisk Indien til Sydafrika. Derudover har mange kinesere, siden 1920, immigreret til Sydafrika.

Størstedelen af befolkningen (mere end 70%) er kristen. Adskillige kirker er åbnet både for det sorte og det hvide samfund. De sorte selvstændige kirker har i alt mere end seks millioner medlemmer. Disse kirker fastholder afrikanske traditioner og sætter sig i kontrast til europæiske religiøse overbevisninger. Der er tre kirker for hvide indbyggere: Neder-Duitse Gereformeerde Kerk, Neder-Duitse Hervormde Kerk og den Reformerede Kirke af Afrika. Størstedelen af landets indiske befolkning er hindu. Andre indere gør ligesom andre farvede mennesker og holder sig til den islamiske trosretning. Der er tilmed mange afrikanske stammer med deres indfødte ritualer.

I fortiden havde Sydafrika to officielle sprog: engelsk og afrikaansk. Afrikaansk udviklede sig fra og ligner stadig det hollandske sprog. Nu til dags har Sydafrika ikke færre end elleve officielle sprog: engelsk, afrikaansk, zulu, swazi, ndebele, nord-soto, syd-soto, tsonga, tswana, venda og xhosa. Foruden disse officielle sprog er der mange forskellige dialekter (f.eks. San dialekterne). Et lille antal sydafrikanere taler tysk og portugisisk.

Den enorme variatet af kulturer gør Sydafrika til en kulturel smeltedigel. Musik og dans, f.eks. er yderst mangfoldigt. Musik er meget populært i Sydafrika og hovedfokus er på europæiske genrer. På landet er traditionel afrikansk musik og kultur i særdeleshed holdt i live. Desværre er den traditionelle kultur langsomt ved at forsvinde.

Politisk situation

Sydafrika er en republik. Parlamentet består af Det Nationale Provinsråd (med 90 medlemmer) og Den Nationale Forsamling (med 400 medlemmer). Hvert femte år vælger Den Nationale Forsamling en præsident. Siden 1999 har Thabo Mbeki været landets præsident. Præsidenten vælger en vicepræsident bl.a. medlemmerne af Den Nationale Forsamling. Siden 2005 har Phumzile Mlambo-Ngcuka været Sydafrikas vicepræsident.

Alle der er fyldt 18 år er stemmegyldige. Hvert fjerde år vælger befolkningen repræsentanter til Den Nationale Forsamling. Landet er opdelt i ni provinser, der alle besidder egen lovgivende magt. Medlemmerne af den provinsielle regering vælges også af folket.

Den nuværende politiske scene domineres af ANC (Afrikanske Nationale Kongres). Dette parti blev grundlagt i 1912 og støttede den sorte befolknings kamp for rettigheder. Den Demokratiske Alliance (DA) er ANCs hovedrival. Ikke desto mindre formåede ANC at sikre sig 70% af stemmerne til valget i 2005.

Økonomi

Landets økonomi karakteriseres af skelet mellem de rige og de fattige. I og omkring de større byer er økonomien udviklet og moderne. Cape Town, Port Elizabeth, Durban, Pretoria og Johannesburg er de fem mest udviklede områder. Udenfor disse områder er der stor fattigdom. Skelet mellem rig og fattig er kun større i Indien og Brasilien. Som resultat af dette skel er Sydafrika en udviklende nation. I landet lever de fleste mennesker af landbrug eller er arbejdsløse. Den informelle sektor (f.eks. at sælge grøntsager og frugt eller hjemmelavede produkter) er opblomstret grundet den store procentdel af arbejdsløse i Sydafrika.

Sammenlignet med andre afrikanske lande er indlandsprodukter i Sydafrika meget højt. Regeringen opfordrer den professionelle befolkning til at opsætte små forretninger eller fabrikker. Dette er ment som et forsøg på at komme arbejdsløsheden til livs og gøre folk rigere. Landet er ekstremt rigt på naturlige ressourcer. Eksporten af disse råmaterialer er enormt vigtigt for den sydafrikanske økonomi. De vigtigste mineraler er diamanter, mangan, guld, sølv, kobber, jernmetal, krom og uran. Vigtige handelspartnere er USA, Tyskland, Japan og Storbritannien. Sydafrika importerer først og fremmest transportsmidler, maskiner, råolie og kemiske produkter.

Den professionelle befolkning er aktiv indenfor industri, minearbejde og servicer. Eneri, transport og financielle sektorere er højt udviklet. Derudover er retssytemet og kommunikations -og distributionsnetværkene i byerne højt udviklet. Landbrug forsyner med lidt arbejde. De mest almindelige afgrøder er korn, hvede og sukkerrorer. Vigtige haveprodukter er citrus frugt, subtropisk frugt, grøntsager, druer og kartofler. Der er også kød -og mejeriprodukter. Nogle folk gror muslinger, forel og østers.

Den sydafrikanske regering vil øge den økonomiske vækst. Dens politik er ikke rettet mod at reducere skelet mellem rig og fattig. Ikke desto mindre står skelet i vejen for økonomisk fremgang. Foruden det høje antal af arbejdsløse forårsager AIDS epidemien mange problemer. Mange mennesker dør i en ung alder. Korruption og kriminalitet er også økonomiske problemer

Valutaen i Sydafrika er Rand (ZAR). 1 Euro er ca. 7,5 Rand værd.

Geografi og klima

Sydafrika er beliggende i den sydlige del af det afrikanske kontinent. Landet grænser op til Namibia, Botswana, Zimbabwe, Mozambique, Swaziland og Lesotho. Swaziland er næsten fuldstændigt omgivet af Sydafrika. Endvidere har landet en kystlinje på næsten 3.000 km. I vest vender Sydafrika mod Atlanterhavet og i øst mod Det Indiske Ocean. Sydafrikas totale landoverflade er mere end 1,2 miliarder kvadrat km. Oranje floden er landets vigtigste flod. Andre større floder er Vaal, Limpopo og Tugela.

Sydafrika har ikke færre end tre hovedstæder. Pretoria er den administrative hovedstad. Cape Town er den lovgivende hovedstad og Bloemfontein er den dømmende hovedstad. Johannesburg er landets største by. Andre vigtige sydafrikanske byer er Bisho, Kimberley, Mafiken, Nelspruit, Polokwane og Ulundi.

Sydafrikas landskab er yderst varieret. Landets indre består hovedsagligt af høje sletter. Dette område er tyndt befolket. Kystsletten er smal og langs dens kanter er der ujævne bakker. Dalene mellem bjergkæderne er passende til anvendelse af frugtdyrkning og vinavl. I kystsletterne er der søer og flodmunde. Disse områder spiller en vigtig rolle indenfor fiskeri. Den nordvestlige del af Sydafrika består af ørken. Det østlige kystområde er subtropisk. Dette er hvor de tropiske frugter dyrkes.

Ligesom landskabet er Sydafrikas klima meget uensartet. Der er adskillige klimazoner. Syd og øst har et maritimt klima. Det er karakteristisk for disse områder, at der falder nedbør hele året rundt. Området omkring Cape Town har et mediterrænsk klima med meget varme sommere og varme vintre med en masse nedbør. I vest er der ørkenklima. I nord (tæt på grænsen med Zimbabwe og Mozambique) er klimaet subtropisk med varme sommere og milde vintre. Omkring grænsen med Botswana og Zimbabwe er der et steppeklima. Inde i landet er den varmeste måned januar. Ved kysten er februar den varmeste måned. Vinter starter i juni, men generalt set er juli den koldeste måned. Igennem landet er den årlige gennemsnitstemperatur på mellem 16 og 21 grader celsius. Generalt set er der ikke meget nedbør. I løbet af sommeren falder det meste nedbør, især i den østlige del af landet.

Trafik og infrastruktur

Transportnetværket i Sydafrika er udbredt og veludviklet. Moderne motorveje, toge og lufthavne gør det at rejse i selve landet en behagelig oplevelse. Mange skibe modtages i Sydafrikas moderne havne. Landet indtager en favorabel position mellem Amerika og Asien. Durban er Sydafrikas vigtigste havn. Det er også den største havn i hele kontinentet. Foruden Durban er der et antal andre vigtige havnebyer, som f.eks. Cape Town, Port Elizabeth, East-London og Richardsbaai.

I Sydafrika anvendes jernbanerne hovedsagligt til fragtning af gods. Der er dog også passagertoge. Disse toge dækker ofte store afstande. Spoornet er Sydafrikas største togoperatør. Større byområder har ofte deres egne bus -og jernbanenetværk. At rejse med tog er behageligt. For lange afstande er at rejse med tog mere normalt end at rejse med bus. Busser betjener først og fremmest på et lokalt niveau. Det er også almindeligt at tage en taxa til korte afstande.

Det nationale flyselskab er South African Airways (SAA). Andre flyselsskaber er South African Express og South African Airlink. De vigtigste lufthavne er Johannesburg lufthavn, Cape Town lufthavn og Durban lufthavn. Disse lufthavne anvendes til interkontinentale flyafgange. Seks vigtige nationale lufthavne er Port Elizabeth lufthavn, East-London lufthavn, George lufthavn, Kimberly lufthavn, Upington lufthavn og Bloemfontein lufthavn. Disse lufthavne anvendes til afgange indenfor Afrikas grænser.

De store afstande i Sydafrika kan let dækkes med en lejet bil. Landet har et veludviklet vejnetværk. Mellem de større byer og nabolandene er der ofte motorveje. Der er også afgiftsveje og grusveje. Der er mange ulykker på Sydafrikas veje. Mennesker er tilrådet ikke at rejse om natten.

Tidszone

Sydafrika er på Centralafrikansk Standardtid, Central African Standard Time, (CAST) (GMT+2). Som resultat deraf vil europæiske besøgere højst sandsynligt ikke opleve jetlag. Husk dog at det er sommer i Sydafrika når det er vinter på den nordlige halvkugle og omvendt!

Mad og drikke

Takket være de mange immigranter er det sydafrikanske køkken en blanding af flere kulturer. I sydafrikanske byer kan det være restauranter ikke blot serverer afrikanske retter, men også retter fra andre afrikanske nabolande. Der er også kinesiske og italienske restauranter. At spise ude i Sydafrika er forholdsvist billigt.

Den sydafrikanske befolkning elsker at grille. De er rigtige kødelskere. "Boerewors" er en af retterne: hakket oksekød der er tilberedt eller stegt. I kystområderne er der mange fiskeretter. Velkendte afrikanske retter er Bobotie, Potjiekos og Biltong. Bobotie er en sur/sød kødret. Engang blev den især spist af slaver og fattige landmænd. Potjiekos er en gryderet. Grøntsager og kød er lavet i en gryde over ild. Biltong er en typisk sydafrikansk snack: skiver af tørret (og krydret) kød.

Sydafrikanske vine er lækre. Afrikanske vine er kendt overalt i verden. Ikke desto mindre er øl den nationale drik og der er adskillige lokale mærker at vælge fra. Mange steder er det muligt at drikke vandet fra hanen, men det anbefales at drikke vand på flaske.

Husly

Dette land tilbyder dig unikke indkvarteringsmuligheder! I de større byer finder du en bred vifte af hoteller til en gennemsnitspris af €30 per nat. Der er også et antal måder at opleve den unikke afrikanske kultur på, f.eks i et lille hus i smukke afrikanske omgivelser. Det er endda muligt at tilbringe en aften i en vildlivspark. Backpackere kan overnatte på hostels eller på gårde. Hostels koster ofte helt ned til €8 per nat. Endvidere er der Bed & Breakfasts overalt i landet. Langs kysten og på de større floder er der adskillige campingpladser. Og der er campingvognsparker for turister der ikke har telt.

Eksterne kilder

For mere information om Sydafrika anbefaler vi Google og de efterfølgende kilder:

• Wikipedia, Sydafrika
• Turistinformation om Sydafrika