Billeje Holland

Introduktion

Dette lille land er bedst kendt for dets tulipaner, træsko og vindmøller. Holland har dog meget mere at tilbyde end blot dét. Landskabet, selvom hovedsagligt fladt, er meget forskelligt. Du kan nyde en dejlig gåtur omkring et moseområde eller fange vinden ved kysten. I nogle byer er det endda muligt at tage en rundtur gennem kanalerne. Det hollandske folk er meget venligt og taler udmærket engelsk. Så sproget bør ikke være en undskyldning for ikke at besøge dette lave land!

Historie

Området vi nu kender som Holland har været beboet i titusinder af år. Udgravning giver os en indikation til, hvordan dette land må have set ud som tilbage i tiden. Megalitiske monumenter fra bægerkulturen er de bedst kendte forhistoriske rester. Disse blev bygget i Stenalderen.

De første skrevne kilder om Holland dukkede op i romertiden. I slutningen af det første århundrede f.Kr., var Nederlandene som vi kender det idag, i romernes hænder. Floden Rhinen formede grænsen af romerriget. I den tid blev byerne Utrecht, Nijmegen og Maastricht bygget. Efter vestromerrigets fald i 450 blev landet inddelt i tre dele: langs kysten var friserne, i øst var sakserne og i syd frankerne. Frankerriget styret af Karl den Store udvidedes. I den periode blev befolkningsgrupper i Nederlandene konverteret til kristendommen.

Det niende århundrede medbragte en forandring: Frankerriget blev opdelt og Holland blev en del af det Tysk-romerske rige (nu til dags Tyskland). Der var megen politisk uro og adskillige prinser bekæmpede hinanden. Ved kysten blev earldommen af Holland dannet.

Efter disse "mørke Middelaldre" gjorde Vesteuropa langsomt fremskridt. Handel steg og befolkningen voksede. Hollandsregionen, med Dordrecht som dens vigtigste by, blev vigtigere end nogensinde. Halvvejs gennem det 15. århundrede blev Nederlandene tilføjet til riget af Burgund. Den tyske kejser Karl V kom til magten i denne periode. Spanien, Amerika og Tyskland var en del af det samme rige. Karl V gendannede Holland med nutidens Belgien og Luxembourg under De sytten Provinser (Det spanske Holland). I 1555 overgav han magten til sin søn Philip II.

Philip II var katolik og han ville ikke tillade dele af Nederlandene at blive protestanter. I 1568 førte dette til 80-års krigen. Philip II sendte hertugen af Alva, en spansk general, til Holland for at undertrykke oprører. Hollænderne, anført af Vilhelm af Oranje, modstod den spanske undertrykkelse. Kampen for uafhængighed varede indtil 1648. I det år blev Den hollandske Republik endelig selvstændig.

Den hollandske Republiks storstilede handel var dukket op i løbet af 80-års krigen. Skibe blev forbedrede, kolonier blev grundlagt (inkl. Hollandsk Ostindien) og en flåde og handelskraft havde rejst sig. Efter oprøret mod spanierne begyndte Den gyldne Alder. Republikken var det rigeste land i vestlig civilisation.

I slutningen af det 17. århundrede skiftede tendensen. Steward Vilhelm II døde og efterlod landet uden en stærk leder. Byerne og provinserne var i høj grad selvstændige. Adskillige handelskrige blev udkæmpet mod englænderne og Holland blev fattigere. I 1795 blev Republikken angrebet af Frankrig. Indtil 1813 var landet besat af Napoleon.

Í begyndelsen af det 19. århundrede kollapsede Napoleons rige. Dengangs stormagter var Rusland, Storbritannien, Preussen, Forenede Belgien, Luxembourg og Holland i Det Forende Nederlandske Kongerige. Den første grundlov blev underskrevet i 1798 og kongeriget kom sig hurtigt.

Nudagens Belgien begyndte dets kamp for uafhængighed i 1830 og i 1839, efter mange krige, vandt det sin uafhængighed. Luxembourg forblev en del af Nederlandene indtil 1890. Det var en urolig tid for Europa. I Holland ændrede der også meget. I 1848 lavede den liberale politiker Johan Thorbecke et udkast til en ny grundlov. Nederlandene blev et konstitutionelt monarki, hvilket senere førte til demokrati. Katolikkerne genvandt deres rettigheder. Positionen i Indonesien blev forstærket. Den indfødte befolkning blev undertrykt gennem styrke.

Holland forblev neutral i 1. verdenskrig. Perioden mellem de to verdenskrige var karakteriseret af pillarisering af samfundet. Dette bevirkede intern splid og betød at folk kun fokuserede på andre med samme overbevisninger som dem selv. Arbejdsløshed steg og Indonesien begyndte at kræve deres uafhængighed.

På trods af tidligere løfter invaderede tyskerne Holland i 1940. Efter 2. verdenskrig mistede Nedelandene Indonesien som koloni. Ny Guinea forblev i hollandske hænder indtil 1962. Industrialiseringen kom undervejs og levestandarden steg. Nederlandene bestemte sig for at samarbejde med Belgien og Luxembourg og Benelux blev dannet.

I 1960erne, 1970erne og1980erne var der en bølge af demokratisering. Kirken mistede meget af dens indflydelse og afpillarisering påbegyndtes. Frigørelse kom undervejs og et kæmpe kulturelt skifte fandt sted blandt den yngre generation. Forurening og miljøet kom på den politiske dagsorden. Store grupper af immigranter kom til Holland for at arbejde. Af økonomiske grunde returnerede mange af dem aldrig til deres hjemland.

Nu til dags er Nederlandene et moderne og industrielt land. Landet er medlem af NATO og EU. Der er en positiv attitude overfor samarbejdet med de andre europæiske lande og landet spillede en vigtig rolle ved introduktionen af euroen i 1999. Holland er et af de mest tolerante lande i verden. Det er derfor ikke overraskende at det var det første land der tillod ægteskab af samme køn.

Samfund og kultur

Nederlandene har mere end 16,5 millioner indbyggere og det er det mest tætbefolket land i Europa. Det er et multikulturelt land. Mere end 80% af befolkningen har hollandsk identitet. Lidt mere end 10% af landets indbyggere er født udenfor Europa, især i Tyrkiet, Marokko, Surinam og De Nederlandske Antiller. Friserne har en speciel plads blandt den hollandske befolkning. I 2005 blev de officielt anerkendt som en minoritet.

Landet har ingen byer med mere end en million indbyggere. De fire større byer er: Amsterdam (hovedstaden), Rotterdam, Haag og Utrecht. Sammen med det omgivende område former de bycentrum kendt som "Randstad". Dette område har ca. syv millioner indbyggere.

Frisisk og hollandsk er de officielle sprog i dette tætbefolket land. Næsten alle dets indbyggere taler og bruger det hollandske sprog. Frisisk tales i den nordlige provins, Friesland. Det er et sprog der tales af færre og færre mennesker. Desuden er der adskillige regionale dialekter især i de østlige og sydlige dele af landet.

Oprindeligt er Holland et kristent land. Nu til dags er kun halvdelen af befolkningen medlem af et kirkeligt samfund. Flertallet af den religiøse befolkning er romerskkatolske. De fleste af dem bor i de sydlige provinser Noord-Brabant og Limburg. Omkring 20% af befolkningen er protestanter (overvægteligt reformeret). Denne del af befolkningen er overvægteligt beboende i den nordlige del af landet. Desuden er der omkring 920.000 muslimer. De er primært af tyrkisk og marokkansk oprindelse. Denne befolkningsgruppe er i høj grad bosat i de større byer.

Vincent van Gogh, Piet Mondriaan, M.C. Escher og Rembrandt van Rijn er internationalt berømte malere. Holland er også kendt for deres filosofere, heriblandt Erasmus af Rotterdam og Spinoza.

Dette lille land er også kendt for dets tulipaner, vindmøller, træsko, Delfts keramik, dæmninger og diger. Generalt set er befolkningen direkte, ligetil og tolerant. Lighed vægtes som meget vigtigt. Ligesom i de skandinaviske lande reflekteres dette i det vidtstrakte sociale sikkerhedssystem. Endvidere er landet kendt for dets liberale narkotikapolicer og legaliseret prostitution der bl.a. finder sted i Amsterdam.

Politisk situation

Holland er et konstitutionelt monarki med dronning Beatrix som stats -og regeringsoverhoved. Hendes rolle er i høj grad ceremoniel. Hendes ældste søn prins Willem Alexander er arving til tronen. Den udøvende magt er i kabinettets hænder. Premierministeren er kabinettets ordfører. Siden d. 22. juli 2002 har Jan Peter Balkenende været premierminister. Siden det 19. århundrede har kabinettet bestået af adskillige koalitioner. Intet politisk parti er stort nok til at danne regering alene.

Velkendte politiske partier er Arbejdspartiet (PvdA), Kristendemokraterne (CDA), Det Liberale Parti (VVD), Det Socialistiske Parti (SP) og Det Grønne Parti (GL). VVD er et højrefløjsparti, PvdA, SP og GL er venstrefløjspartier og CDA, premierminister Balkenendes parti, er et midterparti. Flere og flere mennesker stemmer på venstrefløjspartier.

Nederlandenes befolkning er aldrende. Det sociale sikkerhedsystem er kommet under pres fra moderne udviklinger. Immigration har også været en mærkesag på den politiske dagsorden de senere år.

Økonomi

Holland er en succesfuld åben økonomi. Udlandshandel er i særdeleshed vigtigt for den hollandske økonomi. Regeringsindflydelse er aftagende og der lægges stigende vægt på markedskræfter. Per capitas anskaffelse af strøm er høj og arbejdsløsheden er relativt lav.

Næsten 3/4 af den professionelle hollandske befolkning er aktiv i servicesektoren. Kun en lille procentdel arbejder indenfor landbrug. Til trods for den lille procentdel er produktionen indenfor denne sektor høj. Nederlandene eksporterer flest landbrugsprodukter i verden efter USA og Frankrig. Tyskland, Belgien, Storbritannien, Frankrig, Italien og USA er vigtige handelspartnere.

Industriel aktivitet er hovedsagligt fokuseret på behandling af fødevarer. Velkendte selskaber er Unilever og Heineken. Produktionen af elektrisk udstyr (f.eks. fra Philips) er også vigtigt for økonomien. Servicesektoren er meget internationalt orienteret. Bank -og transportsektoren er de største økonomiske sektorer. Dets fordelagtige beliggenhed gør landet til et europæisk transportcentrum.

Som medstifter af EU var Holland blandt de første lande i 1999 til at tage euroen til sig som deres nationale valuta.

Geografi og klima

Holland dækker en overflade på omkring 41.500 kvadratkilometer. Foruden fastlandet er der et antal øer nordpå. Texel er den største af de såkaldte Frisiske Øer (ca. 216 kvadratkilometer). Holland grænser op til Tyskland (i øst), Belgien (i syd) samt Vesterhavet og Vadehavet. Den totale kystlinje er ca. 450 km. i længde og vender ud mod Vesterhavet. Landets totale grænse opmåler 1.027 km.

Et beundringsværdigt aspekt af Holland er dets flade overflade. Der er ikke besynderligt at landet også er kaldet The Low Countries (de lave lande). Omkring halvdelen af dets overflade er mindre end en meter over havoverfladen og store dele er endda under havoverfladen. Vidtstrakte systemer af diger, dæmninger og klitter beskytter landet for oversvømmelser. Nogle dæmninger er helt op til 25 m. høje. Talrige pumpestationer vedligeholder vandstanden.

Nederlandenes højeste punkt er Vaalsberg. Dette bjerg er beliggende i den sydøstlige del af landet og er 321 m. højt. Det laveste punkt er Zuidplaspolder der ligger beliggende syv m. under havoverfladen. Både i de høje og lave områder af landet er der heder. Fordi en masse tørv blev fjernet engang blev adskillige søer skabt. Disse anvendes nu med adspredelseshensigt. Den sydlige del af Holland (Zuid-Limburg) har et plateau landskab. Dets jordbund er meget gammel og både kul og mergel findes her.

Flevoland er resultatet af polderisering. Det er den største menneskeskabte ø i verden. Mellem Noord-Holland provinsen og Friesland er den såkaldte Afsluitdijk, en 32 km. lang dæmning der i 1932 adskilte Zuyderzee og Vadehavet, ændrende den førstnævnte til hvad nu idag er den største sø i Holland: IJsselmeer. De vigtigste floder er Rhinen, Waal, Schelde og Meuse.

Landet har et moderat maritimt klima. Dets sommere er kølige og vinterne er milde. Juli og august er de varmeste måneder. December, januar og februar er de koldeste måneder. Ved kysten når gennemsnitstemperaturen op på 16 grader celsius om sommeren og 3 grader celsius om vinteren. Længere inde i landet er gennemsnitstemperaturen om sommeren 17 grader celsius og om vinteren 2 grader celsius. Nedbør falder hele året rundt med et årligt gennemsnit på 780 mm. Så husk at medbring en paraply.

Trafik og infrastruktur

Offentlig transport spiller en vigtig rolle i Nederlandene og regeringen opfordrer folk til bruge det mere, i et forsøg på at reducere trafikpropper og beskadiggørelse af miljøet. At rejse med tog er en god måde at bevæge dig rundt i landet på. Både by -og landområder kan nåes med tog. Nationale Jernbaner (NS) er hovedleverandøren af transport med tog. Togrejser er samtidig relativt billigt.

Der er også masser af busforbindelser. Bussen tager dig til flere steder end toget. Busture tager dog længere tid, da den stopper oftere end toget. Sommetider tilbyder en kombination af bus og tog den bedste løsning. Der er adskillige busselskaber. Dette vil du dog ikke føle noget til; de arbejder godt sammen. Busbilletter kan købes af buschaufføren. Du kan købe klippekort i kiosker, ved busstationer eller fra møntautomater i nogle supermarkeder.

I privatbil er en meget behagelig måde at rejse på. Landet har et vidtstrakt vejnetværk af høj kvalitet. Vejene er i meget god stand. Trafikpropper er dog et seriøst problem, især i Randstad området. Fordelen ved at (leje) en bil (eller andet motoriseret køretøj) er at du ikke behøver at bekymre dig over toge og bussers afgangstider.

Afstandene og fartgrænser er påvist i kilometer. Du er tilrådet at overholde fartgrænserne: der er utallige fartkameraer overalt og bøderne er høje. Vær også sikker på, at du ikke drikker mere end 1,5 alkoholiske drikke før du kører bil. Sikkerhedsseler er påbudt.

Holland et et lille land. Du vil ikke køre mere end fem timer før du krydser grænsen (ikke med trafikpropper eller andre forsinkelser inkluderet). Dette betyder at det ikke er almindeligt at tage indlandsfly. For internationale flyafgange er der en vigtig lufthavn: Amsterdam Schiphol lufthavn. Schiphol har et vidtstrakt internationalt netværk. Mindre lufthavne er: Eindhoven Welschap lufthavn, Rotterdam lufthavn og Groningen Eelde lufthavn.

Der er udmærket vandtransport, i særdeleshed transporten af gods. Alle hollandske øer kan nåes med færge. Der er også færgeservicer fra Nederlandene til bl.a. England. Rotterdam har verdens største fragthavn. Andre vigtige havne er: Amsterdam, Groningen, IJmuiden, Terneuzen, Vlissingen og Zaanstad.

Endeligt er Holland kendt for at være et land rigt på cykler. I byer og landsbyer vil du se mange mennesker på deres cykler. I Holland er det en meget almindelig måde at bevæge sig på. Folk vil ikke kun cykle for sjovs skyld, men også for korte rejseafstande. Der er mange smukke cykelruter og trafikken er indstillet på de mange cyklister.

Tidszone

Nederlandene har en tidszone på GMT+1, hvilket er centraleuropæisk tid (CET). Om sommeren sætter man urene en time fremad, hvilket betyder at mørket frembryder en time senere.

Mad og drikke

En typisk hollandsk ret er "stamppot". Denne ret skylder dens forberedelse sit navn. Ingredienser moses med kartofler i en gryde (pande). Eksempler er "hutspot" (gulerod), "andijviestamppot" (med julesalat) og "zuurkoolstamppot" (med sauerkraut). Endvidere er det hollandske køkken influeret af de franske, italienske og tyske køkkener. Landet har mange vegetariske produkter. Nogle typiske hollandske delikatesser er drop (slik med lakridssmag), hagelslag (chokoladedrys), stroopwafels (hollandsk sirupsmåkager) og pepernoten (kanelnødder).

De fleste hollændere spiser ikke omfattende morgenmad eller frokost. En sandwich og et glas mælk eller en kop kaffe vil normaltvis gøre det. Aftensmad er normaltvis relativt tidligt. De fleste mennesker spiser aftensmad mellem kl. 17:30 og 20:00. Du bør huske dette når du spiser ude. De fleste restauranter lukker forholdsvist tidligt.

Hollændere drikker meget te og kaffe. Mejeriprodukter er også af god kvalitet. Du kan sagtens drikke vand fra hanen. Mange hollændere nyder samtidig et glas vin eller en øl på pubber.

Husly

Mange steder i Holland har hoteller. Især i byerne finder du nok med hoteller. Du kan også vælge at opholde dig i en feriehytte. Der er adskillige ferieparker, hvor du kan leje en bungalow. Om sommeren tilbyder camping en sjov og billig måde at tilbringe aftnerne i Nederlandene på. Langs kysten og i nærheden af søer finder du mange campingpladser. I stille områder er der også campingpladser i bredt udvalg af pris og kvalitet. Endeligt er der hosteller i de større byer. De tilbyder en billig måde at tilbringe natten på, der appellerer til især unge. Kvaliteten af indkvarteringsmuligheder i Holland er generalt set meget høj og du vil høfligt bydes velkommen.

Eksterne kilder

For yderligere information om Holland anbefaler vi Google og de efterfølgende eksterne kilder:

• Wikipedia, Holland
• Holland.com