Billeje Irland

Introduktion

Irland er en ø vest for Storbritannien. I flere år var landet karakteriseret af fattigdom, krig og kampen for selvstændighed. Problemerne med Nordirland er fortsat meget i live blandt den irske befolkning. Ikke desto mindre er Irland et selvstændigt land med en hurtigt voksende økonomi og gode udsigter. Dets smukke natur, de mange vandrings -og cykelruter og de historiske landemærker gør Irland til et populært feriested.

Historie

Omkring år 6.000 f.Kr. var Irland befolket af små grupper af jægere. Omkring det fjerde århundrede f.Kr. invaderede kelterne landet. Kelterne dræbte en stor del af befolkningen og byggede et keltisk samfund. Det keltiske sprog (indoeuropæisk) er grundlaget for det irske sprog.

I 432 f.Kr. kom skytshelgen, Saint Patrick, til Irland og introducerede Kristendom (katolicisme). Landet blev en latin-kristen civilisation, hvor folk kunne optrænes til at blive missionærer i et af de mange klostre. De irske missionærer var i høj grad ansvarlige for udbredelsen af kristendom i Vesteuropa.

I 795 begyndte vikingerne at plyndre. Optil 1014 grundlagde de et antal kolonier langs den irske kyst. Derfra udviklede handelsstationer sig til byer som Dublin og Waterford. Vikingerne blev besejret af irerne i slaget ved Clontarf. Den engelske pave Hadrian IV gav Irland til den engelske krone. Det så ud til at Irland ville blive en engelsk koloni, men Anglo-normannerne formåede ikke at undertvinge Irland.

Riften mellem Henrik IV og den katolske kirke bevirkede opstande og skel i Irland. Med hjælp fra den irske adel formåede kongen at introducere anglikanismen som statsreligion. Kampen mellem katolicisme og protestantisme varede i årevis.

I 1801 blev Storbritannien og Irland officielt forenet og kaldet  "Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland". I de efterfølgende årtier gik det ned ad bakke for den irske økonomi. I 1845 var der stor hungersnød. Grundet kartoffelsygdommen fejlede høsten i fire år. Mere end en million irere sultede ihjel. Mere end to millioner mennesker immigrerede til steder som f.eks. Nordamerika, Australien, England og Canada.

I begyndelsen af det tolvte århundrede ville flere politiske bevægelser have mere selvstyre. Nationalistiske følelser voksede sig stærkere og folk var nødt til at lære det irske sprog i skolen. I 1912 så det ud til at Irland ville have selvstyre, men loven blev hindret af den protestantiske provins Ulster. Den 24. april 1916 brød Påskekrigen ud. Republikanere erklærede den selvstændige Irske Republik. England besvarede ved at myrde lederne af opstanden. Det resulterede i en intensivering af nationalistiske følelser, hvilke førte til grundlæggelsen af det republikanske parti "Sinn Féin" der betyder "os selv".

Efter det påbegyndtes den irske kamp for selvstændighed. Irerne angreb engelske mål og England svarede voldeligt. Den offcielle Irske stat blev grundlagt i 1922. Et antal nordlige provinser nægtede at slutte sig til denne katolske stat. De protestantiske provinser forblev en del af England under navnet Nordirland. Frem til denne dag er de en del af Storbritannien og de er hovedsagligt protestanter.

I løbet af 2. verdenskrig forblev Irland neutral, selvom mange irere kæmpede side om side med briterne i Europa. I 1949 blev Den irske Republik erklæret. I 1973 sluttede Irland sig til EU. Dets landbrug fik gavn af dette og det tiltrak samtidig udenlandsk investering. Der er stadig anspændthed mellem Irland og Nordirland til trods for fredsoverenskomsten der blev underskrevet i 1998. Ikke desto mindre ser fremtiden lys ud. Siden 1990erne har landet gennemgået en enorm økonomisk forvandling. Irland er førende inde for high tech-området. Landet er rigt og ikke længere underudviklet.

Samfund og kultur

Nu til dags har Irland næsten fire millioner indbyggere. Landet er tyndt befolket og mere end en fjerdedel af befolkningen bor i Dublin. Næsten 60% af irerne bor i byer. Der er flere oprindelige minoriteter i Irland: nedstammet fra vikingerne og engelsk-normannerne, nomadiske grupper og indbyggere hvis forfædre er fra Wales, England og Skotland.

Irland er blevet nødt til at klare en massiv immigration. Der er flere irere i USA end der er i Irland. Mange irere kom dog tilbage til Irland, da levestandarden steg. Irlands nyere immigranter kommer fra England, Tyskland, Frankrig, USA, Nigeria og Rumænien.

Der er to officielle sprog: gælisk (irsk) og engelsk. Gælisk tales i Irland, England og Canada. Engelsk er fortsat det officielle sprog i Irland. Der undervises i gælisk i folkeskolen (primary and secondary schools) og anvendes ofte sammen med engelsk på vejskilte.

De fleste irere er romersk-katolske. Romersk-katolikkerne i Irland lever i fred med den protestantiske minoritet, i modsætning til Nordirland. Mange irere går i kirke hver uge, selvom antallet af deltagere har været faldende. Kirkens indflydelse på folks daglige liv er stadig stor. Foruden katolikkere og protestantere er der også jøder og muslimer i Irland.

Irere er traditionelt et folk der griner meget. Befolkningen er åben og gæstfri. Det er vigtigt at forestille sig Irland uden pubben. Det har altid været mere end blot en pub: det er et offentligt mødested. Irsk musik og dans er også meget velkendt. Dansekonkurrencer organiseres overalt. Dertil elsker irere festivaler og begivenheder.

Politisk situation

Irland er en republik med et parlamentarisk system. Irlands præsident er statsoverhovedet. Han/hun vælges hvert syvende år. Premierministeren udnævnes af præsidenten. Normalt set er regeringer formet af koalitioner. Det irske parlament består af Senatet og Repræsentanternes Hus. Senatet har 60 medlemmer. Repræsentanternes Hus har 166 medlemmer og vælges af Irlands befolkning hvert femte år. Alle indbyggere i Den irske Republik, som er fyldt 18 år og har irsk eller britisk nationalitet er stemmegyldige. 

I 1990 blev Mary Robinson, fra arbejdspartiet (Labour Party), den første kvindelige præsident i Irland. Valget af en kvinde med social og feministisk sympati var godt for irsk politik. Det gav ændringerne i irsk samfund et ansigt. Under lederskabet underskrev Irland og Storbritannien et fredsinitiativ i 1993.

I 1997 blev Mary Patricia McAleese, fra det republikanske parti (Fianna Fáil party), valgt som præsident. I 2004 begyndte hun sin anden periode. I øjeblikket styres landet af en koalition mellem Fianna Fáil og de Progressive Demokratere. "Fianna Fáil" betyder skæbneskrigere. Det er det største parti i Irland og blev grundlagt i 1926. Hvad der begyndte som et radikalt venstrefløjsparti er nu blevet et konservativt-demokratisk parti.

Takket være Mary Patricia McAleeses lederskab er chancerne for fred med Nordirland og England forbedrede. Hun formåede også at transformere Irland til værende et land med en førende økonomi og stigende velstand.

Økonomi

Siden 1990erne har den irske økonomi været genstand for enorm forandring. Førhen var fokus på landbrug. Nu til dags afhænger Irland af handel, industri og investeringer. Takket være den financielle støtte fra EU og ankomsten af mange udenlandske selskaber har økonomien været i stand til at udvikle sig.

Landbrug optager fortsat en vigtig plads indenfor den irske økonomi. Eksporten af f.eks. mælk og kød forsyner fortsat vigtige indtægter. Foruden eksporten af landbrugsprodukter eksporteres bl.a. tøj, computere og maskiner. Landet importerer især benzin, madprodukter og råolie. Irland handler meget med Storbritannien, USA, Tyskland, Frankrig og Nederlandene.

Mad -og drikkevareindustrien er ikke den eneste større industri i Irland. Især software og high-tech industrierne er hurtigt voksende. Stålindustrien og ingeniørarbejde er også vigtigt for landet.

Den irske regering har spillet en vigtig rolle i den nyere økonomiske fremgang. Regeringen har klaret høj inflation og nedsatte skatter. Regeringsudgifter blev stimulerede og udenlandske investeringer tiltrukket. Siden 1987 har partnerskabet mellem regeringen og foreninger været det primære element for den politiske taktik.

I 1999 var Irland iblandt de første lande til at tage imod euroen. På grund af dets kæmpe økonomiske vækst bliver Irland sommetider kaldt "Den keltiske Tiger". Selv "´Den keltiske Tiger" undslap ikke den globale økonomiske tilbagegang i 2001, selvom det ikke var et slag af samme kraft som til andre, og landets BNI fortsatte med at vokse.

Den irske økonomi vokser fortsat og arbejdsløshed er fortsat faldende. Hvorimod Irland engang var et af de fattigste lande i Europa, kan denne republik nu kalde sig et af de rigeste lande i verden. Det er en bemærkelsesværdig opnåelse.

Geografi og klima

Irland er beliggende vest for Storbritannien. I vest mødes Irland af Atlanterhavet og i nord af den Nordlige Kanal. Mellem Irland og Storbritannien er det Irske hav, der er forbundet med det Keltiske hav i sydvest.

Irland dækker en overflade af 84.288 kvadratkilometer. Dublin er landets hovedstad. Andre større byer er Cork, Waterford, Limerick og Galway.

Det meste af Irland er lavet af rullende bakker og lave bjerge. Det centrale område er hovedsagligt sletter. Den vestlige kyst består af klipper og bjerge. Det er hvor Irlands højeste punkt er beliggende: Carrantuohill, der er 1.041 m. højt. I Galway bugten (på vestkysten) er de kendte Irske aran-øer beliggende. Østkysten består af smukke sandede strande. Disse strande er ofte uberørte og tomme. Den vigtigste flod er Shannon-floden. Floden er 320 km. lang og løber lige gennem landet. Irland har ikke mange skove, men takket være det grønne landskab kaldes det ofte for "den grønne ø".

Irland har et maritimt klima med kølige sommere og milde vintere. Indflydelsen af Nordatlantens strøm er stor. Nedbøren er over gennemsnit i Irland. I nogle dele af landet regner det 275 dage om året. Det meste nedbør falder i vintermånederne. Sne er dog sjældent. Den gennemsnitlige temperatur i januar og februar er fire grader celsius. Om sommeren er den gennemsnitlige temperatur mellem 17 og 22 grader celsius. Maj og juni er de mest solrige måneder. De relativt kølige sommere gør Irland ideal for vandring.

Trafik og infrastruktur

Fordi Irland er en ø rejser folk især med fly. Det eneste irske flyselskab er Aer Lingus-Irish International Airways. Andre flyselskaber der flyver til og fra Irland er Ryanair, British Midland Airlines, British Airways og EasyJet. I Irland er der et antal større lufthavne: Dublin internationale lufthavn, Waterford lufthavn Cork lufthavn, Kerry lufthavn (Farrenfore), Shannon lufthavn og Galway lufthavn.

Mange folk rejser også til Irland med båd. Vigtige havne er Cork, Dublin, New Ross, Shannon Foynes og Waterford. To førende færgeselskaber er Stena Line og Irish Ferries. Der er forbindelser til Storbritannien og Frankrig.

Andelen af busservicer er stor indenfor offentlig transport. Det nationale busselskab er Bus Eireann. Der er busser mellem de fleste byer og landsbyer i landet. I lavsæsonen er der færre busser end der er i højsæsonen. Generalt set er buschauffører venlige og de vil endda stoppe for dig, selvom du ikke venter ved et stoppested. I dele af landet, hvor Bus Eireann ikke kører, kan du anvende en kommerciel busservice.

Iarnród Eireann (irske skinner) er det nationale jernbaneselskab. Der er toge mellem Dublin og de fleste andre større byer (inkl. byer i Nordirland som f.eks. Belfast). Der er ingen forbindelser til mindre steder i Irland. At rejse med tog er betydeligt dyrere end at rejse med bus. Jernbanen er mere end andet anvendt til transportering af varer.

Hvis du vil se alle de smukke steder i Irland er den bedste idé at leje en bil. Det giver en enorm følelse af frihed at være i stand til at besøge steder, der ikke kan nåes ved offentlig transport. Irlands vejnetværk er rimelig godt. Vær opmæksom på vejskilte. Kun de grønne skilte indikerer km. Fartgrænserne er indikeret i mil. Sikkerhedsseler er obligatorisk og det er vigtigt at vide at parkere i større byer ofte ikke er gratis.

Mad og drikke

Det irske køkken er kendt for dets velsmagende (landmands) ost, frisk fisk og andet godt fra havet. Maden er forskellig og kvaliteten er høj. "Irsk gryderet" er en traditionel irsk ret: en gryderet med lam samt kartofler og løg. Nogle andre irske specialiteter er sort budding, sodabread (mørkt sprødt brød) og adskillige kartoffelretter.

I mange småbyer og landsbyer kan du nyde irske landmandsmarkeder. De tilbyder en unik mulighed for at smage regionale produkter. For den ægte kulinariske attraktion er du nødt til at tage til havnebyen Kinsale i Cork. Der laver de traditionelle produkter. I restauranter er det almindeligt at lægge drikkepenge på 10%. Drikkepengene vil ofte blive lagt til regningen.

Irerne tilbringer meget tid på venlige pubber og de nyder den lejlighedsvise alkoholiske drik. Der er megen dans og grin til smagen af et glas Guiness. Irerne elsker også alkoholiske drikke. Whisky og poteen (en national drink) er populære drinks.

Husly

Når det angår husly har Irland meget at tilbyde, lige fra et hotel i en storby til et bondehus på landet. Der er derudover også overalt mange Bed & Breakfasts. Der er også masser af campingpladser, hvor du kan nyde landets smukke landområder og rene luft. Hosteller tilbyder billig indkvarteringsmuligheder. Irland har mere end 200 hostels i byer og på landet. Hvad enten form for husly du vælger, kan du være sikker på, at du vil føle dig mere end velkommen. Irerne har en måde at få folk til at føle sig hjemme på.

Tidszone

Irland har tidszonen GMT+2, der er en time bagud Centraleuropæisk tid.

Eksterne kilder

For mere information om Irland anbefaler vi Google og de efterfølgende eksterne kilder:

• Wikipedia, Irland
• Irland turisme
• Irland turistkomité