Billeje Marokko

Indledning

Marokko ligger i den nordlige kyst af Afrika. Antallet af indbyggere er omkring 34 millioner mennesker. Marokko er et arabisk kongedømme med stærke påvirkninger af Middelhavet. Landets hovedstad er Rabat. I denne by, hvori regeringen sidder, er der over 1,7 millioner indbyggere.

Marokkanerne er næsten alle muslimer. Islam er også statsreligionen. En vigtig del af den marokkanske befolkning har berber afstamning. Længe før ankomsten af araberne levede dette folk i dagens Marokko.

Bortset fra havet, Marokko har også bjerge og endda ørken. Landskaberne er ofte vidunderlige. De fleste byer ligger tæt ved kysten. Casablanca, Agadir og Tétouan er alle kystbyer med deres separate attraktioner. Mange af stederne fra de marokkanske byer står på UNESCO´s verdensarvsliste. For eksempel er Meknès, Marrakech, Rabat og Fez kendt som de fire kongelige byer. Et besøg på deres medinas (de gamle bycentre) og souqs (basarer) vil stimulerer dine sanser på grund af mennesketrængsel og duften af krydderier. 

Historie

De første tegn på beboelse i dagens Marokko går tilbage til den neolitiske periode. Omkring otte tusinde f.Kr. blev Maghreb område beboet af folk, der tilhørte capsienkulturen. Disse mennesker levede primært af jagt. Landskabet så anderledes dengang. Det var mindre tørt, og i højere områder var der skove, som dem, vi nu finder i Middelhavsområderne, som Italien og Grækenland.

Omkring 2400 f.Kr. kom berberne til Marokko. Deres civilisation strakte sig fra Atlanterhavet i Nordafrika til Siwa oaser i det nordvestlige Egypten. Mod syd beboede de landet indtil Niger floden. På samme tidspunkt for deres ankomst kom landbruget til Marokko. Fra det øjeblik blev afgrøder dyrket i Marokko, som derefter blev kaldt Mauretanien.

Århundreder senere, i den klassiske periode, blev Marokko en handelskoloni af fønikerne. Dette folk kom fra området, der nu er kendt som Libanon. Højden af den fønikiske maritime magt lå mellem 1200 og 800 f.Kr.. Omkring 1200 grundlagde fønikerne en handelsstation her. Efter sammenbruddet af Karthago i 146 f. Kr. blev Marokko en del af Romerriget. Da dette imperium også faldt i det femte århundrede e.Kr., og i sidste ende kollapsede, vandaler, visigoter og byzantinske grækere erobrede området. Men berberne folk i bjergene holdt ud mod de ubudne gæster. De højere regioner i Marokko forblev i hænderne af de oprindelige indbyggere.

Islam fandt hurtigt vej til Nordafrika under det syvende århundrede. I 683 erobrede umayyaderne Marokko. General Uqba ibn Nafi gav regionen navnet Maghreb al Aqsa: Det Fjerne Vest. Det tog kun et århundrede at islamisere regionen. Fra den dag i dag er Marokko fortsat et islamisk land.

Berberne folk blev påvirket af arabisk kultur. De tog religionen og mange skikke til sig. I løbet af det ellevte århundrede afsatte berbiske stammer araberne og grundlagde deres egne dynastier. Almoraviderne, almohaderne og mariniderne herskede successivt over Marokko. Til sidst havde Sa'adi dynastiet kontrollen over Marokko, den nordvestlige Afrika og store dele af den Iberiske Halvø. 

Den arabiske Alawites erstattede Sa'adi dynastiet i det syvende århundrede. I denne periode blev imperiet svækket på grund af problemer mellem. Spanien og det osmanniske imperium. Imperiet fortsatte under Alawite regering. Det mistede nogle arealer, men forblev velstående.

Osmannerne blev jaget væk fra Algeriet af franskmændene i 1830. Den algeriske leder Abd El Kader blev bakket op af marokkanere i hans oprør mod franskmændene. I begyndelsen af det tyvende århundrede førte dette til en aftale med Frankrig, Storbritannien og Spanien, der gik ud på at inddele Marokko i tre dele. Området omkring Tanger blev en international zone. Andre områder blev franske eller spanske.
I det forrige århundrede, i 20´erne, opstod et oprør blandt beboerne i Rif mod deres undertrykkere samt mod de marokkanske chefer, der underordnede sig under kolonisterne. Oprøret blev knust.

Til sidst, i 1934, kom Marokko under fransk jurisdiktion. Marokkanske soldater kæmpede under den franske general De Gaulle under anden verdenskrig. Ud over dette, i 1943 blev den Forenede Uafhængighedspartiet (Istiqlal) etableret af nationalister. Partiet kæmpede for en uafhængig Marokko under ledelse af kong Mohammed V. Men Frankrig landsforviste Mohammed V og udnævnte Mohammed ibn Arafa, som den nye konge af Marokko. 

Det marokkanske folk modsatte sig disse nye foranstaltninger. Til sidst måtte den nye konge flygte til Tanger og Mohammed V vendte tilbage. I 1955 blev han konge af Marokko og året efter erklærede Marokko sin uafhængighed fra Frankrig. Traktater blev underskrevet med Spanien, som dermed forsikrede anerkendelse af Marokkos uafhængighed. Dog beholdt spanierne deres herredømme over de nordlige enklaver Ceuta og Melilla, den sydlige enklave Ifni og Vestsahara.

Da Marokko blev medlem af FN i 1956, var Spanien tvunget til at aflevere Vestsahara og Ifni. Men Spanien besluttede det anderledes. Det afkoloniserede Ifni, men Vestsahara.

I 1961 døde Kong Mohammed V. Hans søn, Hassan II, efterfulgte ham. Hans regeringsperiode begyndte turbulent og ville i høj grad fortsætte på den måde. I 1963 opstod konflikter mellem Marokko og Algeriet. Krigen blev kaldt for 'Sands Krig'. Sands Krigen sluttede i 1964. Årene 71 og 72 blev præget af statskup. Dog slog de fejl og Kong Hassan II kunne holde sin position. I 1976 genvandt Marokko kontrollen over Vestsahara. Spanien afkoloniserede denne region.

I 1999 døde kongen. Magten gik videre til hans søn Mohammed VI. Han forsøger at modernisere landet. Opmærksomheden er blevet rettet mod en forbedring af kvindernes stilling. Derudover er det berber befolknings position, der er blevet diskrimineret lige siden arabiseringen af Marokko, forbedret.

Samfund og kultur

Den væsentligste del af det marokkanske folk lever i øst for Atlas bjergkæden. Cirka tre fjerdedele af marokkanerne har berber afstamning. Halvdelen af dem er arabiseret. Berberne var de første indbyggere i Nordafrika. Deres kultur stammer fra før 2400 f.Kr.. Udover Marokko, lever de også i Algeriet og Libyen. Mange berbere emigrerede til europæiske lande, som Holland, Frankrig og Belgien.

Fra gamle dage bor en lille gruppe af jøder i Marokko. Deres antal er faldende, primært fordi mange jøder udvandrer til Israel.

Over halvdelen af marokkanere lever i byer. En støt migration finder sted fra landet og fra bjergene til Marokkos byer.

Det officielle sprog, der undervises i de marokkanske skoler er standard arabisk. Dette sprog blev indført i Marokko af araberne i løbet af det syvende århundrede. Marokkanere taler en dialekt af dette sprog. Der er flere varianter, afhængig af regionen. I byer blev sproget påvirket af den andalusiske dialekt. I nordvest tales en dialekt, der relateres til bjergområderne. Beduin dialekten tales på sletterne i Atlanterhavet. Hassani høres i nogle dele af Sahara. Berber sprog, som Rif sprog er også en del af den vifte af sprog, der tales i Marokko. Fransk er det andet og vigtigt sprog i det offentlige liv.

Næsten alle marokkanere er sunnie muslimer. En procent af befolkning er kristne og en lille gruppe jøder bor i Marokko. Den består af 0,2 procent af befolkningen.

Den politiske situation

Marokko har været en uafhængig stat siden 1956. Landet er et monarki. Det nuværende statsoverhoved er Kong Mohammed VI. Han har magt til at opløse regeringen. Udover at være statsoverhoved, Marokkos konge er også Amir al-muminin: Kommandør for de trofaste. Som sådan har han en moralsk og åndelig rolle med hensyn til muslimerne.

Det marokkanske parlament har haft et tokammersystem siden 1963. Den består af Deputeretkammeret og et Hus af Byrådsmedlemmer. Abbas El Fassi har været premierminister i landet siden 2007. De primære politiske og royalistiske partier i Marokko er Den forfatningsmæssige Union, RNI, PND og Mouvement Populaire. Fremtrædende oppositionspartier er Istiqlal, USFP og UNFP. Det islamiske parti Adl wa Lihsane er forbudt.

Marokko er inddelt i 39 provinser. Landet har status af et associeret medlem af Den Europæiske Union.

Økonomi

Marokko karakteriseres stadig, som et udviklingsland. Alligevel har Marokko en forholdsvis stabil økonomi. Den vigtigste handelspartner for Marokko er Frankrig. En af de to vigtigste indtægtskilder er udvinding af fosfat. Fosfat findes hovedsageligt i den vestlige Sahara.

Ved siden af dette er landbrugssektoren meget vigtigt. Marokko er en af verdens førende producenter af cannabis. Især den nordlige del profiterer med dyrkning og handel med dette produkt. Marokko er også verdens største eksportør af mandler.

Fiskeri er også vigtigt. Marokko har Afrikas største fiskemarked. Til gengæld for økonomisk støtte kan europæiske skibe sejle på de marokkanske farvande for at fiske.

Casablanca er det økonomiske centrum i landet. Tanger i det nordlige Marokko er et emergent industricentrum.

I årevis har turistsektoren været en stor arbejdsgiver. Denne indtægtskilde vokser betydeligt.

Mange marokkanere forladte landet i løbet af halvtredserne og tresserne af det sidste århundrede for at blive gæstearbejdere i lande, som Holland, Belgien og Frankrig. Mange af dem vendte aldrig tilbage til Marokko. For øjeblikket lever den anden generation af de oprindelige gæstearbejdere i disse lande.

Valutaen i Marokko er dirham.

Geografi og klima

Marokko har 446.550 kvadratkilometer. Dette nordafrikanske land grænser op til Algeriet i øst og i syd og til Mauretanien. Grænsen til Algeriet har været lukket siden 1994. Nordpå grænser Marokko op til Gibraltarstrædet. Middelhavet og Atlanterhavet grænser også op med landet.

I den nordlige del af Marokko, der grænser op til Middelhavet, ligger den 350 kilometer lang Rif bjergkæde. Disse bjerge strækker sig fra vest til øst. Rif bjergene er en lav bjergkæde. Det højeste punkt er Jabal Tidiquin med 2448 meter.

I Atlasbjergene kan man finde ru klipper, søer, floder og skove. De rå dele ligger i Høje Atlas med toppe, der nå fire tusinde meter. I Mellematlas kan man finde mindre ekstreme landskaber pyntet med cedertræer og vandfald.

Sydøst for Marokko er primært besat af Sahara. Denne ørken er verdens største varm ørken og strækker sig over ni millioner kvadratkilometer.

På Middelhavet finder man et frugtbart område, der udnyttes ekstensivt. Omkring tolv procent af Marokko er skovklædte.

Generelt er det marokkanske klima et middelhavsklima med tørre somre og milde vintre. Atlasbjergkæden strækker sig over Marokko, Algeriet og Tunesien og gør vejret rig på grund af skyerne, som opholder sig der. Læet ligger i den såkaldte nedbørsskygge med betydeligt mindre nedbør. Læet af Marokko ligger i øst og sydøst.

Trafik og infrastruktur

I Marokko opkræves vejafgift på motorveje. Den maksimale hastighed er 120 kilometer i timen. Alle store byer, som Rabat, Marrakech, Tanger, Fez og Casablanca er forbundet med hinanden gennem motorveje. Tilstande for de marokkanske veje er rimelige. Næsten alle veje er asfalterede, hist og her med et hul.

Der er fjorten kommercielle lufthavne i Marokko. Internationale lufthavne, som Casablanca Anfa Lufthavn og Casablanca Mohammed V Lufthavn forbinder Marokko til Europa, Asien og Mellemøsten. Fra lufthavnen i Tanger og fra Agadir Al Massira Lufthavn, Fez Saiss Lufthavn og Marrakech Lufthavn, kan man flyve til forskellige destinationer i og uden for Marokko.

ONCF forbinder de fleste byer ved hjælp af et effektivt tog og bus netværk. Togene er hurtige og komfortable. At rejse med bus er også behageligt, ikke kun mellem byer, men også ind i byen.

Mad og drikke

Det marokkanske køkken er meget varieret. Arabisk, berber, spansk, mellemøstlig og middelhav påvirkninger er nogle af de mange kulturer, der tilføjer deres ingredienser til de marokkanske retter. Kanel, spidskommen, peber, ingefær, safran og gurkemeje er meget anvendte krydderier. Disse bruges til at krydre kødet med og smage grøntsager med. Marokkanerne spiser for det meste kylling og lam.

En række berømte marokkanske retter er for eksempel couscous, harira og tajine. Couscous er meget populær, ikke kun i Marokko, men også i de vestlige lande. Den består hovedsageligt af semulje.

Harira er en suppe, der traditionelt spises under Ramadanen. Vigtige ingredienser for at leve harira er linser, kikærter og tomater. Det er en krydret suppe med persille, paprika og koriander.

Tajine er ikke så meget et ret, som gryden, hvor retter tilberedes. Tajine har en karakteristisk udseende. Skålen er lukket med en kegleformet top. Fisk, lam eller kylling kan være stuvet inde i tajine med krydderier som kanel, ingefær og spidskommen.

Marokkanere drikker en masse te med frisk mynte.

Tidszone

Tidszonen i Marokko er GMT/UTC+ 0.

Husly

Hoteller i Marokko er klassificeret af et stjernesystem. Især i turiststeder, som Casablanca, Marrakech, Agadir og Fez kan hoteller findes i alle kategorier af komfort og luksus.

I større byer kan man finde nogle vandrehjem og også Bed & Breakfast. Der tilbydes ikke en overflod af begge typer af indkvarteringsmuligheder. De fleste byer har en eller måske et par vandrehjem.

Der er en masse lejligheder til leje. Huse og villaer kan lejes for feriens varighed, men også for en længere periode.

Campister kan finde steder til at slå deres telt op i Marokko. Ikke kun langs kysterne i Middelhavet og Atlanterhavet, men også i Atlasbjergene og selv i Sahara er der steder for at slå lejr. Campingpladserne er åbne hele året. For dem, der elsker luksuriøs indkvartering mens de camperer, er de ikke kommet til det rette sted. Især lader de sanitære faciliteter meget tilbage at ønske.

Eksterne kilder

For mere information om Marokko, anbefaler vi Google, og de følgende kilder:

• Wikipedia, Marokko
• Marokkos officielle portal